Ved det konstituerende bestyrelsesmøde i starten af året,
lige efter generalforsamlingen, blev de første spæde tanker om fejringen af
vores 40-års jubilæum tænkt.
Grundpillen var, at vi skulle have en hyggelig dag, med
mulighed for masser af samvær på den gode måde, som kendetegner vores dejlige
klub såvel nu, som da den blev startet i 1975. Derfor var en af de første ting,
vi blev enige om at vi ”ikke selv skulle lave noget”, forstået på den måde, at
vi i bestyrelsen både fungerer som ryttere, speakere, sekretariatschefer,
fotografer, skrivere, håndklædevaskere og meget meget mere til dagligt, og til
vores ”almindelige” arrangementer, som stævner og så videre. Vi blev også enige
om, at vi ikke ville trække på søde Hanne og Bende til at lave mad. Således
kunne vi alle få en ”fridag”, hvor vi havde masser af tid til at hygge med alle
vores venner og bekendte, unge som ældre og gamle som nye medlemmer.
Vi ville også
gerne lave noget anderledes. Som Hannibal sagde i sin tale i dag, har vi set
masser af kvadrille, højdespring og meget meget mere, så vi ville gerne lidt ud
over det. Da forslaget om en clinic kom op, var der god stemning omkring det,
men vi ville gerne have noget, der spændte lidt mere bredt. Vi forhørte os lidt
rundt omkring og endte hos Vicky, som gerne ville snakke med sin træner Lasse
Hestengen om muligheden for en clinic med de to. Da muligheden for at Lasses
kone, Trude Hestengen, kunne komme med ned og ride for os blev vi ellevilde!
Det var langt mere end vi nogensinde havde kunne drømme om. To clinics i hus og
så endda med en landsholdsrytter – det var vi stolte af og utroligt glade for.
Vi syntes dog stadig, vi manglede lidt til ponyrytterne, og lidt til
springrytterne. Vi valgte at slå to fluer med et smæk, da vi kontaktede Sofie
Berg og hendes forældre, og fik en aftale i hus. Sofie er én af klubbens yngre
og dygtige springryttere, og derfor var hun også lidt af et scoop. Dermed gik
vi fra tanken om én clinic til intet mindre end tre clinics, på tre forskellige
niveauer og i to forskellige discipliner – vi var glade!
Da maden jo altid spiller en stor rolle når vi afholder
arrangementer, var dette det næste, der skulle på plads. vi ville gerne servere
noget let, men festligt. Vi endte med at aftale at det blev til et kagebord
(som vi længe har snakket om i forbindelse med alt muligt andet) og bobler og
langstilkede glas. Det blev bestilt, købt og betalt og således var vi klar og
manglede kun de afsluttende ting. I mens er tiden gået og vi rammer juni måned
med lynets hast – selv vejret synes ikke rigtigt at kunne følge med ud af
marts.
Vi har glædet os utroligt meget til i dag, og syntes at
dagen forløb ud over alle forventninger – på trods af et uheldig sygemelding
fra Sofies træner, sprang Josefine hurtigt til, og således var ingen større
skade sket. Det blev til en super god clinic med fokus på den grundlæggende
springtræning, for som Josefine sagde: ”Hvis man kan styre hesten rundt til
forhindringerne, gør det ingen forskel om de er 50 cm. eller 140 cm.” Jeg må
indrømme at jeg er uenig – jeg synes der er en VÆSENTLIG forskel, men det er
nok bare mig :-P
Lasse afholdt to super gode og inspirerende clinics – først
på junior niveau med Vicky og senere på grand prix niveau med Trude. Også her
var fokus på den grundlæggende ridning men også på at der er meget forskel på,
hvordan de enkelte heste skal trænes og uddannes.
Efterfølgende var
der et imponerende kagebord akkompagneret med bobler, sodavand, kaffe, the og
Krenkerup fadøl tappet direkte fra vognen. Vejret var med os og det gjorde det
enormt hyggeligt, hvad enten man havde valgt at slå sig ned ved kagebordet elle
ølvognen.
Det var en stor og på mange måder følelsesladet dag, der
også bød på en stor tak til de tidligere formænd, Hanne og Bende, og tårevædet
tale fra Hannibal.
Tusinde tak til alle jer, der kom og var med til at gøre
vores store dag helt speciel og tusinde tak for alle de enormt flotte gaver vi
har fået i dagens anledning – dem er vi meget glade for.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar