Hvad skal et nu betyde??
Det her, er hvad der på Instragram ville hedde en "latergram" - det vil sige, et blogindlæg der er lidt forsinket i forhold til, hvad det omhandler.
Som I måske har lagt mærke til, har der været lidt stille på bloggen fra min side over vintermånederne, og det kan undskyldes med den simple grund, at der dybest set ikke skete ret meget i min verden i de måneder.
På min 18-års fødselsdag, den 23. september, blev jeg nemlig ringet op af min tandlæge i København med den glædelige besked at jeg havde fået en operationstid den 18. november på Køge Sygehus. Jeg er født med en kæbe, der ikke var konstrueret helt efter bogen og havde derfor både overbid og et dybt bid. Efter flere år med bøjle var det endelig tid til at få det rettet, med et kirurgisk indgreb. Kl. 07:00 mødte jeg på hospitalet, kl. 08:00 blev jeg lagt til at sove, og omkring kl. 11:00 vågnede jeg efter narkosen. Lettere desorienteret, men ved godt mod. Resten af dagen tilbragte jeg med mine forældre og to kære veninder, der kom på besøg efter skole. Efter et par timers søvn om natten blev jeg vækket tidligt af en sygeplejerske, der skulle tjekke, alt var ok inden vagtskifte. Min mor kom tilbage i løbet af formiddagen og efter et tjek hos den utroligt søde og meget dygtige kirurg, Dan blev jeg udskrevet om eftermiddagen den 19. november. Alt i alt havde jeg en rigtig god oplevelse i Køge, med meget søde sygeplejersker og en rigtig sød ældre dame, som jeg delte værelse med.
Da jeg kom hjem ventede der seks uger med tyggefri mad - ikke noget, der behagede et madøre som mig, men det gik. Jeg fik udskrevet rigelige mængder af smertestillende og har ikke rigtig "lidt" under forløbet. Det meste af min tid gik med at gå i skole og sove, fordi jeg stadig var ret kvæstet, både af manglende mad og masser af smertestillende. Jeg var til kontrol hver uge efter operationen og fik at vide, at jeg kunne påbegynde fysisk aktivitet efter seks ugers heling. "Fedt!" tænkte jeg, så er jeg til hest igen lige efter nytår. Desværre var ridning ikke lige, hvad kirurgen Dan mente med fysisk aktivitet. Da ridning er kategoriseret som en "farlig sport" kunne jeg forvente minimum den dobbelte helingstid inden jeg skulle ride igen.
I februar begyndte jeg således stille og roligt til ridning igen, og det var godt nok en hård opstart! Jeg blev meldt ind i et fitnesscenter i januar, og gik dermed ud fra, at jeg bare kunne starte op på fuld knald, da søde Ida Svaneeng havde holdt Nova i form for mig. Jeg blev dog hurtigt klogere, dagen efter min første ridetur kunne jeg hverken kravle eller gå, for slet ikke at tale om, hvor ondt jeg havde i bagdelen! Jeg har fået helt nyvunden respekt for ryttere og det fysiske stykke arbejde, der ligger bag at holde hest.
Jeg er rigtig glad for at jeg fik lavet den operation, som jeg senere har opdaget er mere almindelig, end jeg troede i første omgang. Her knapt et halvt år efter operationen lakker tiden med bøjle mod enden og jeg glæder mig sådan til at se det færdige resultat!
Hvad jeg også glæder mig over er, at Nova og jeg efterhånden er på vej tilbage i form og skal debutere til ridestævne ved Sydhavscuppen i maj. Sidst men ikke mindst regner jeg med, at efter denne uge med frostvejr, MÅ foråret være på vej, og det er da også glædeligt - især for os ryttere!!
Jeg vil spare jer for billeder fra efter operationen, da jeg mildest talt så forfærdelig ud. Mit ansigt, min hals, kraveben og selv skuldre var hævede og skiftede flot mellem blå og gule nuancer...
