Jeg går ud fra, at det ikke er gået mange menneskers næser
forbi, at der i den forgange weekend var ridestævne i Sakskøbing. Nærmere
bestemt den første afdeling af årets Sydhavscup, og hvilket stævne!
Stævnearrangørerne har de sidste uger arbejdet på højtryk,
for at få alt klar. Især den allersidste uge op til stævnet har der været fuld
knald på, da der skulle laves startlister, holdlister osv. Det kunne jo ikke
nytte noget, at man f.eks. skulle ride på to baner samtidig, eller at der var
fem timer mellem to starter, hvis man ingen boks havde. Derfor var det et
puslespil af dimensioner, og vores kære formand har i den grad taget alle
nødvendige hensyn og kom ud med et fantastisk godt tilrettelagt program.
De sidste par dage op til stævnet fik alle arealerne en
kærlig hånd, og vi kan takke inspektøren Bjarne og hans søde viv Dorit, for at
stævnepladsen skinnede. Hannibal og Hanne Arboe stod for udsmykningen, og
temaet var vældig fint og gennemført med sydhavspalmer, ananaser, sand og
muslingeskaller. Bende og Hanne har lavet mad i flere dage, for at opretholde
den vanlige standard.
Der var hjælpere i alle afskygninger hele weekenden, lige
fra parkeringsvagter til skrivere for dommerne, banepersonale, sekretariathjælp
og alle de andre ting, der får sådan en weekend til at hænge sammen.
Alle disse forberedelser og hjælpende hænder gjorde, at da
vi nående lørdag morgen var alt klappet og klart, og det spillede bare hele
weekenden. Ingen problemer, forsinkelser eller noget. Det var et helt
fantastisk stævne, som vi efterfølgende har fået meget ros for.
Sydhavscuppen i tal:
120 dressurstartere
14 dressurhold
86 springstartere
9 springhold
18 kg. frikadeller
14 kg. kartofler
3 kg. kyllingekød
60 sandwichboller
150 parisertoast
og oceaner af kage
ALT ER VÆK
Vi glæder os rigtig meget til at besøge Halmtofte sidst på
måneden og til at få afgjort alle konkurrencerne.
Afslutningsvis vil jeg gerne sige tak til alle, der har været med denne weekend. Jeg har personligt glædet mig rigtig meget, og jeg synes det var nogle fantastiske dage.
Mange hilsner Sabrina :-)