søndag den 19. oktober 2014

"Good, old-fashioned ways keep hearts sweet, heads sane, hands busy.”

Hos os I Sakskøbing Rideklub er der plads til alle og lidt af hvert. Det betyder at vi udover vores egne ordinære ridestævner også gerne udlåner vores dejlige arealer til andet. Således var vi sidste år værter ved et sporhunde stævne, og i dag har vi haft fornøjelsen af at have besøg af 11 spand heste ved et pløjestævne. 

Ganske kort går det ud på, at hver deltager får udleveret et stykke jord, og så gælder det ellers om at på pløjet det så sirligt som muligt - det vil sige lige dybt over det hele, helt lige osv. Det foregår selvfølgelig på den gammeldags måde med et to spand og en plov. 

Vi havde fornemt besøg af den forsvarende nordiske mester, som vidst netop i går vandt sjællandsmesterskabet. Morten Dunch, som var medarrangør fortalte mig tidligere på året, at det er en disciplin på lige fod med andre grene indenfor hestesport. Derfor er deltagerne meget seriøse omkring det og træner hver eneste dag på samme måde som os andre. Der bliver afholdt flere internationale stævner og endda verdens mesterskaber.

Deltagerne startede dagen med morgenmad, efterfulgt af tre timers pløjning. I mellemtiden var vi så heldige at få lov at smage frokosten, som bestod af stegt flæsk med persillesovs, inden 46 deltagere, familier og andre tilskuere, gik i gang med maden. Det var vildt lækkert mad, som vi havde fået fra Landsbyen i Våbensted. 

Et herligt efterårsvejr med et ærgerligt regnskyl gjorde jo kun oplevelsen bedre, og vi håber alle deltagere har haft en dejlig dag i det lollandske muld. :-)










Min gamle farfar, min far, og mine to småbrødre. Landbruget er jo lidt af et familieforetagende for os :-)

mandag den 13. oktober 2014

"Better late than never..."

Puha... Tiden går stærkt... Jeg kan se, at der ikke har været noget nyt her på bloggen siden distriktsmesterskabet, og det er da for dårligt. Jeg vil undskylde med studietur, 18-års fødselsdag, kørekort, skole osv., men nu skal I ikke snydes mere - det er efterårsferie, så jeg har jo masser af tid.
Det er jo ikke fordi, der ikke sker noget i Sakskøbing - nok nærmere fordi, der sker lidt for meget, til at vi kan nå at skrive det hele ned ;-)

Sikke ellers et fantastisk efterår vi har lagt ud med - jeg har redet udendørs i t-shirt her helt ind i oktober måned og det har været SÅ lækkert vejr! Ingen tvivl om hestene også nyder de stadig lange folddage, og vinteren bliver altså langt mere overskuelig, med sådan et efterår.

På onsdag krydser et par bilfulde snakkehoveder Storebælt, og tager turen til Odense for at overvære årets JBK, og jeg kan da godt afsløre, at jeg er lidt misundelig over at jeg ikke er en af dem, der bl-a- skal overvære fantastiske Valegro i aktion. Jeg glæder mig til at høre om turen!

På søndag skal der afholdes et vaskeægte gammeldags pløjestævne på Kjeldmosegaard. 11 spand (så vidst jeg husker) kommer der, og pløjer løs på Bjarnes mark bag foldene. Tilskuere er selvfølgelig mere end velkomne - jeg glæder mig i hvert fald til at se det, og jeg tror også, jeg lokker mine gamle bedsteforældre med ;-) I forbindelse med dagens aktiviteter er der selvfølgelig fællesspisning - det er klart. Intet arrangement uden mad!

Og wellness er startet igen! Så kig gerne forbi hver anden mandag til en omgang ro i sjælen efterfulgt af gang i snakketøjet i Tutten - tjek evt. vores nye kalender ved tvivl :-)

Det var alt for nu - håber dem, der har ferie nyder den, og andre får nogle fornøjelige arbejdsdage!

Efterårshilsner fra Sabrina :-)

torsdag den 11. september 2014

"Winning is only half of it - having fun is the other half!"

I den forgange weekend blev vores store årlige septemberstævne afholdt - denne gang med individuelle distriktsmesterskaber i dressur for pony og hest. På trods af, at vi havde meget få tilmeldinger i forhold til, hvad vi er vant til blev det som altid et rigtig dejligt stævne.

Der er efterhånden en dejlig rutine i forbindelse med disse stævner. Alle har hver deres opgaver, og alle løser dem til UG. Således var stævnepladsen endnu engang pyntet flot op, maden var lækker og humøret var i top, da vi lørdag morgen skulle i gang. Vores nye flotte sekretariat skulle indvies, og det blev også en succes. Formanden og Emily havde helt styr på udregning af kritikker, samtidig med at de kunne følge lidt med i, hvad der foregik på stævnepladsen for en gangs skyld.

Vi forsøger altid at gøre stævner helt specielle for således deltagere som officials. Derfor var der igen søgt overdådige sponsorgaver, og der var designet helt unikke sløjfer til distriktsmesterskabsklasserne. Der skulle også være lidt for dommerne, så efter mesterskabernes afslutning blev de kørt en tur i hestevogn, mens de sidste resultater blev udregnet.
    Den positive feedback var til at tage og føle på. Alle var tilfredse, dommerne og TD'eren roste os til skyerne og stævnepladsen vrimlede med glade deltagere og tilskuere hele weekenden.

Afslutningsvis skal der selvfølgelig lyde et stort tillykke til de to nykårede distriktsmestre; Mie With Nielsen og Henrik Christfort.


Distriktsmester Henrik Christford










På tur med dommerne
Distriktsmeser Mie With Nielsen og Nerle
Søde ponypiger til præmieoverrækkelse

Sakskøbing Rideklub takker Susanne Ranch for mange års tro tjeneste :-)

torsdag den 21. august 2014

"The only time you should look back, is to see how far you have come."

Fotograf: Palle Thilqvist - CT-foto.
"Da jeg var færdig som ponyrytter, var det ikke meningen, jeg skulle have en ny hest. Som tiden gik blev jeg dog klar over at jeg manglede noget i mit liv, og jeg ikke kunne undvære denne herlige sport. Da vi endelig gik på udkig efter en ny ven og konkurrencemakker, var målet egentlig bare, at den skulle gå nogle distriktsstævner her i landsdelen. Men som resultaterne blev bedre, steg forventningerne, og denne weekend skal vi konkurrere om de individuelle danmarksmesterskaber i dressur for juniorer. 
Hvilken rejse på blot et år."
 - Sabrina Pilemand

onsdag den 20. august 2014

Distriktsmestre 2014!

I sidste weekend drog vi på tværs af Lolland over til Østergaard, hvor det årlige distriktsmesterskab for hold skulle afholdes. Det blev en fantastisk dag, på trods af, hvad man må kalde for noget ustadigt vejr. Det blæste helt vildt, og nogle ryttere fik fornøjelsen af at ride i en mindre monsun.

To hold repræsenterede Sakskøbing Rideklub, og hvor det ene var blot 1% fra placering, kunne det andet hold for tredje år i træk sikre Sakskøbing Rideklub titlen som distriktsmestre.
Jeg var så heldig at være på det vindende hold sammen med Tina og Cappucino, Mie og Up and Go og vores topscorer Susanne og Poker Face ;-)

Til at bære sejren hjem havde vi, som altid, verdens bedste heppekor, og tusinde tak for det! Det er fantastisk at få lov at ride æresrunde til hest :-)

Vores kære formand tog nogle dejlige billeder :-)





mandag den 11. august 2014

"Tillid bygger broer, der fører til succes!"



"Jeg har brugt mange timer, på bare at sidde i boksen og snakke med ham. Da han var lille og utryg, sad jeg der bare. Så blev han vant til mig og mit kropssprog. Engang sad jeg ved siden af ham, da han lå ned. På et tidspunkt lagde jeg mig helt ned i boksen, og 2 sekunder efter, lå hans smukke hoved lige ved siden af mit. Han havde også lagt sig ned. Helt ubeskriveligt øjeblik.."
-Celine-Amalie Boesen




mandag den 21. juli 2014

"It's summer, it's vacation - Just take your time and do whatever you want"


Dette blogindlæg skal handle om denne fantastiske hyggelige weekend, som lige er passeret! Hold nu op, hvor jeg har jeg moret mig og hygget mig! Altså! Sikke nogle søde piger, Sabrina og jeg havde glæde af!

Da pigerne ankom til SAR’s  2-dages ridelejr i lørdags, var det gode humør at finde overalt på Kjeldmosegård! Jeg havde været noget spændt på, om vi havde nået at få styr på det hele, og da de første ponyer ankom og blev installeret, var jeg da også en smule nervøs! Sabrina var på arbejde, så hun ville først komme omkring klokken to, til gengæld var Hannibal kommet, og hun har hele weekenden i gennem været en uundværlig hjælp for Sabrina og jeg!

Vi startede med at hilse på hinanden og gennemgå dagens program. Solen stod højt på himlen, og den danske sommervarme var ikke til at tage fejl af, derfor blev vi hurtigt enige om, at det var bedst bare at skridte en lang tur her midt på dagen, og så tage den hårde træning, når først aftentimerne skænkede os lidt køligere vejr. Så af sted til stalden gik det, og netop som lørdagens fotograf Tina Jeppsen ankom, var alle pigerne til hest. Tinas billeder får vi at se senere, og det kan vi godt glæde os til!

De søde heste skridtede roligt af sted i de godt 30grader, og pigerne var seje til at bevare roen, selvom der var en god flok heste af sted. Da vi kom tilbage, havde Bende lavet en lækker frokost til os, bestående af hjemmebagte boller og en masse sød sommerfrugt J Mens pigerne spiste, kørte jeg ind til stationen for at hente Sabrina, og da vi kom tilbage skulle opvisningsprogrammet gennem øves til fods.
 Pigerne var så dygtige, og de lærte programmet utrolig hurtigt, derfor var der også et par gode eftermiddagstimer, hvor vi hyggede, sprang til fods, satte hår og lærte hinanden bedre at kende.
 
 
 
 
Da klokken slog 17:30, kom Benita og Morten og hentede os i deres hestevogn, trukket af deres to store Shirere. Så mens Sabrina og Hannibal lavede mad, kørte pigerne og jeg af sted i vognen. Jeg havde taget en lille picnickurv med, med lidt at drikke og noget sødt til ganen, og sikke ellers nogle historier jeg fik hørt! Pigerne snakkede, grinede og fortalte, mens vi kørte gennem skoven, og inden vi så os om, drejede vi ind på gårdspladsen hjemme på Kjeldmosegård igen, hvor aftensmaden under åben himmel ventede. Vi var nogle sultne piger alle sammen, så der blev spist godt igennem, indtil ponyerne igen skulle sadles op, og programmet skulle rides for første gang. Pigerne knoklede ihærdigt på, og inden vi så os om, sad kvadrillen og den svære mølle lige i skabet! Herefter fik pigerne lov til at springe lidt, eller træne lidt dressur, alt efter, hvad de havde lyst til. Og så fik ponyerne fri for i dag, for inde i Cafetutten ventede aftenkage med is og vandmelon til, vi spiste og hyggede, mens solen gik ned – og til sidst var det tid til at sige godnat til hestene og få pustet luftmadrasserne op. Nattetimerne foregik i de sødeste drømme under åben himmel på græsstykket mellem ridebanerne.

 
Søndag morgen var det op og tidligt i gang, for hestene skulle pudses og flettes, så de kunne blive klar til opvisningen. Sabrina hjalp til og viste pigerne, hvordan de kunne sy rosenknopperne, mens jeg sørgede for iskoldt vand til pigerne på endnu en varm dag. Om det var hestene eller pigerne, der drak mest vand denne weekend, tør jeg ikke svare på, men en masse vand skulle der til denne herlige juliweekend. Da der til sidst ikke sad et hår forkert på hestene, og alle de hvide sokker var skinnende hvide, fik hestene en formiddagspause i boksen, og ikke ret mange af hestene spildte chancen for at ligge sig ned og tage en middagslur. Mens ponyerne slappede af, ryddede pigerne deres ting sammen, inden de hoppede i de hvide skjorter og de smukke traditionsrige sorte stævnejakker. Og så gik turen igen ud til hestene, hvor sidste hånd blev lagt på værket, inden vi mødtes i ridehuset for at varme op og tage en generalprøve, her i mens ankom alle forældrene for at se opvisningen, og pigerne var så seje, på trods af at hestene var lidt oppe på tæerne i blæsevejret. Alle bevarede roen, og red så flot videre, selvom ikke alle hestene helt kunne holde pladserne. Det var så flot, at pigerne havde lært programmet på under 24 timer, og det blev fejret med flotte ridelejr-rosetter samt efterfølgende kage og kaffe, mens pigerne pakkede det sidste sammen, og gjorde klar til hjemturen.

Det har været så hyggeligt! Og jeg håber, at pigerne, og hestene for den sags skyld, er friske og klar igen! Jeg må indrømme, at jeg faldt meget tidligt i søvn søndag aften, hold da op en masse frisk luft, vi har fået ,og en masse energi, vi har fået brugt!

Tak for lån af pigerne! Det har været en fornøjelse!
-Kærligst Sabrina og Pernille












søndag den 6. juli 2014

"A man never stands as tall, as when he kneels to help a child."

...og med de ord kan vi vidst roligt bryste os efter en fantastisk stævnedag. 

Vejret var super - næsten alt for varmt, alt var klappet og klart, og inden vi så os om var klokken blevet halv seks, og de sidste ryttere var på vej hjemad.

Alle vores nye borde/bænkesæt var optaget fra morgen til aften, og med den tanke i baghovedet, vil jeg tillade mig at forudindtage, at næsten alle var på stævnepladsen, og dermed så den flotte oppyntning, smagte den overdådige mad og ikke mindst fik set en masse god ridning!

Det er allerede blevet en lille tradition at afholde disse støttestævner, og denne gang gik overskuddet til Hospitalsklovnen Karla på Nykøbing Sygehus. 

Jeg vil egentlig ikke sige så meget om dette, bortset fra, at jeg synes I skal nyde disse dejlige billeder, som den mindst lige så dejlige Tina Jeppesen har taget - de taler nemlig for sig selv ;-)